Det er ved 2/3-samtalen, at praktikken evalueres, og der gøres status over, hvor langt du er med dine kompetencemål. Du skal her give et konkret billede af, hvor langt du er nået med kompetencemålene, og hvad der skal arbejdes med i resten af praktikken. Mange ⅔-samtaler foregår i dag over nettet.
Før mødet:
Vejleder og den studerende forbereder sig sammen
Overvej de enkelte kompetencemål: Er de opfyldt? Hvad mangler?
Under mødet:
Den studerende gennemgår kompetencemålene med praktikvejleder og vejleder fra uddannelsesstedet.
Der skal gøres status på kompetencemålene. Hvilke mål er opfyldt, hvilke skal der arbejdes videre på mod eksamen, og hvordan kan der arbejdes med det der mangler?
Der skal skrives referat af mødet.
PLS anbefaler, at det ikke er den studerende, der udarbejder referatet, da den studerende er ‘på’ og skal beskrive, hvordan arbejdet er gået
Efter mødet:
Vejleder og studerende laver en handleplan for det videre arbejde med kompetencemålene. Er institutionen betænkelig ved arbejdet med kompetencemålene, anbefaler PLS, at der laves en handleplan. Det er vigtigt, at handleplanen er konkret, så der ikke senere opstår tvivl om, hvorvidt målene er nået eller ej.
I handleplanen skal det fremgå::
- hvordan du skal arbejde med de mål, der fortsat mangler
- hvad du skal præstere for at opfylde de enkelte mål
- hvornår du skal (kan få tid til) arbejde med målene, og hvem der evt. kan hjælpe
Som medlem af PLS kan du altid kontakte os, for at få mere information og personlig rådgivning.