Revalidering

Mange pædagogstuderende gennemfører deres studium med revalideringsstøtte, hvilket på nogle områder stiller dem anderledes end deres medstuderende på SU.

PLS bliver jævnligt kontaktet af studerende, der er i tvivl om deres rettigheder og pligter når de er på revalideringsstøtte. I det følgende vil vi gennemgå nogle af de mest almindelige spørgsmål:

Får jeg løn i den lønnede praktik når jeg er på revalideringsydelse?
Ja, med mindre ganske særlige forhold gør sig gældende for dig, så modtager du løn i den 1. og 2. lønnede praktik og bliver fra dette beløb suppleret op til den hidtidige bruttorevalideringssats, samt ydes en godtgørelse for eventuelle transportudgifter til praktikstedet.

Har jeg ret til ferie i min praktik?
Er du på revalidering har du ikke ret til ferie i din praktikperiode, med mindre du har aftalt andet med din sagsbehandler.

Kan jeg tage min praktik i udlandet?
Nej, som udgangspunkt kan man ikke tage sin revalideringsydelse med sig til udlandet i praktikperioden. Selvom det umiddelbart virker urimeligt, når man kan medtage sin SU, så er det ikke muligt at få udbetalt sin revalideringsydelse i udlandet. Men skulle du være interesseret i at tage til udlandet, så spørg din sagsbehandler – nogle kommuner ser mere large på dette spørgsmål end andre.

Kan jeg arbejde ved siden af mit studium, uden at det får betydning for min revalideringsydelse?
Ja, du må tjene op til 12.000 kr pr. kalenderår ved siden af dit studium. Du skal blot være opmærksom på, at du ikke må have andet arbejde under dine lønnede praktikforløb. Under alle omstændigheder vil det være en god idé, at du taler med din sagsbehandler, således at du har en klar aftale om, hvorledes dette håndteres i din kommune.

Kan jeg få betalt udgifterne til studieture?
Ja, hvis du kan argumentere for, at der er tale om et rimeligt, nødvendigt og naturligt led i uddannelsen, og at det kan dokumenteres fra seminariets side. I nogle kommuner kan det være meget svært at få betalingen bevilget, mens man i andre kommuner ser mere lempeligt på dette spørgsmål.

Søg på pls.dk

pls meld dig ind 2015 blue

Meld dig ind i Danmarks bedste studieorganisation

For kun 88 kr om måneden får du: Fagblade + Personlig rådgivning + Fagligt fællesskab + Billige Forsikringer + Kurser + Rabatkort + og meget mere...

MELD DIG IND

feedback
feedback