FAQ

Spørgsmål om PLS




  • Jeg skal have lavet en forsikring men er ikke startet på seminariet endnu. Kan jeg melde mig ind i PLS, eller skal jeg vente på at jeg er startet på seminaret.

    Du kan tilmelde dig PLS, når du er optaget på pædagoguddannelsen.

    Som medlem får du diverse medlemsfordele - blandt andet mulighed for at tegne en billig studieforsikring hos Lærestandens Brandforsikring.

  • Hvad gør jeg, hvis jeg vil skifte fra en anden fagforening til PLS?

    I princippet kan man godt være medlem af to fagforeninger, men kun én a-kasse. Det betyder, at når du har indmeldt dig i PLS, så skal du ringe til din anden fagforening og opsige dit medlemsskab, såfremt du ønsker det. A-kasse-medlemsskabet overføres automatisk, når du vælger en af de pædagogiske a-kasser, og din anciennitet rykker med. Du kan indmelde dig i både PLS og a-kassen her.

  • Jeg har lige meldt mig ind i dag, hvornår betaler jeg første gang? Hvor ofte bliver jeg opkrævet?

    Efter indmeldelse vil du efter ca. 14 dage modtage et girokort på den adresse, som du har oplyst.

    Den første regning skal du betale manuelt via netbank - når du betaler den første regning, har du mulighed for at tilmelde de fremtidige regninger til Betalingservice.

    Fremover vil du hver tredje måned blive opkrævet 264,- kr, hvilket svarer til 88,- kr om måned.

    Der er desværre ikke mulighed for at betale én gang om måneden, eftersom regningerne opkræves som kontingent. 

  • Er det rigtigt, at PLS ikke er både fagforening og a-kasse?

    JA! PLS er din fagforening og studieorganisation, mens du er pædagogstuderende. Vi hjælper dig på studiet og i praktikkerne og arbejder politisk for at forbedre pædagoguddannelsen.

    PLS er ikke en a-kasse. MEN - når du melder dig ind i PLS, har du mulighed for også at tilmelde dig enten BUPLs eller Socialpædagogernes a-kasse. A-kasse er en forkortelse for 'arbejdsløshedskasse', og det er a-kassen, der hjælper dig med at søge job og udbetaler dagpenge, hvis du bliver ledig, når du er færdiguddannet pædagog.

  • Bliver jeg meldt ud af PLS, hvis jeg glemmer at betale kontingent?

    Nej. Har du ikke betalt, sender PLS dig en påmindelse, og betales den ikke, betragter vi medlemsskabet som opsagt. Hvis du tilmelder dit PLS-kontingent Betalingsservice, slipper du for at holde styr på regningerne.

  • Stopper mit medlemskab, når jeg er færdiguddannet?

    Ja, PLS er kun for pædagogstuderende, så når du er færdiguddannet, melder vi dig automatisk ud. Husk derfor at give os besked hvis du forlænger din uddannelse.

    Hvis du også er medlem af a-kassen, bliver du ikke meldt ud derfra, det er kun PLS-medlemskabet der stopper. Men vi håber naturligvis, at du har lyst til at være medlem hos et af forbundene for uddannede pædagoger.

  • Jeg har glemt at betale kontingent - hvad gør jeg?

    Hvis du har glemt at betale og derfor er blevet meldt ud, så skal du bare skynde dig at få betalt.

    Hvis du har mistet girokortet, kan du skrive en mail til sekretariatet på , så kan vi sende dig et nyt. 

    Det er i øvrigt en rigtig god idé at tilmelde regningen Betalingsservice, så du fremover slipper for at skulle huske på girokortene.

    Vi sender en rykker ud, som du så skal betale. Der er ingen gebyr på vores rykkere. Hvis du ikke betaler anden rykker, bliver du automatisk meldt ud af PLS og mister dermed alle rettigheder til eventuelt sagsbehandling, rådgivning eller andre fordele.

  • Hvad får jeg som medlem af PLS?

    Kort fortalt får du:

    • Fagbladene Socialpædagogen og Børn&Unge

    • Kurser, der supplerer din uddannelse
    • Spar penge igennem Forbrugsforeningen

    • Billige boliger igennem PBU
    • Mulighed for at tegne Studieforsikring hos LB
    • Indflydelse på din løn og arbejdsbetingelser
    • Gratis A-kasse (hvis du er under 30)

    Vi rådgiver, sagsbehandler og står altid til rådighed for dig, mens du er studerende. Vi besvarer alle spørgsmål med et smil, da vi kender dine rettigheder, både når du er i praktik og på skolen. Vi har gennem tiden hjulpet mange studerende - vi kender lovgivningen og er derfor eksperter i at rådgive dig, hvad end dit spørgsmål omhandler. 

    Dit medlemskab af PLS giver dig mulighed for at møde studerende fra hele landet.

    Du støtter arbejdet for at gøre din uddannelse bedre, forbedre forholdene og optimere vilkårene for dig og alle andre pædagogstuderende.

    Hvis du har lyst til at være aktiv i PLS på dit uddannelsessted, så send en mail til

    Læs mere om alle fordelene ved PLS på følgende link: Medlemsfordele

  • Hvem er PLS?

    PLS - Pædagogstuderende LandsSammenslutning er de pædagogstuderendes fagforening og studieorganisation.

    PLS blev grundlagt i 1992 og har lige siden arbejdet på at forbedre pædagogstuderendes vilkår og sikre den bedst mulige pædagoguddannelse.

    PLS er skabt af pædagogstuderende og drives af pædagogstuderende – og der er altid plads til én til 

Læs mere

  • Hvem leder PLS?

    PLS’ ledelse består af pædagogstuderende og nyuddannede pædagoger.

    Ledelsen udgøres af 7 medlemmer, der vælges direkte på PLS' årsmøde hvert år.

    Tre af de syv medlemmer får løn for deres poster, og de udgør den daglige ledelse og arbejder fuldt tid.



    Herudover har PLS et sekretariat, som bl.a. tager sig af sagsbehandling, besvarelse af medlemmernes telefonopkald, PR m.m.

  • Hvordan melder jeg mig ind?

    Det er let at melde sig ind i PLS.

    Du kan gøre det her på hjemmesiden ved at trykke på følgende link: Meld dig ind her

    Hvis du har spørgsmål, kan du ringe til PLS på telefon 3546 5880 (man, tirs, tors, kl. 10-15).

  • Hvordan melder jeg mig ud af PLS?

    Vi ser selvfølgelig helst, at alle pædagogstuderende er medlemmer af PLS under hele studiet.
    Men hvis du ønsker, at melde dig ud, kan du gøre det:

    På hjemmesiden

    Du kan melde dig ud via hjemmesiden - Klik her
     - Det er vigtig at pointere, at du bliver meldt ud ved kontingentetperiodens udgang og ikke pr. dags dato. Vi sender dig et brev, som bekræfter din udmeldelse. 

    På mail
    Send en mail til , hvor du skriver at du ønsker at melde dig ud - du må meget gerne skrive årsagen. 
     - Det er vigtig at pointere, at du bliver meldt ud ved kontingentetperiodens udgang og ikke pr. dags dato. Vi sender dig et brev, som bekræfter din udmeldelse.

    Vær opmærksom på at du ved udmeldelse mister alle medlemsrettigheder og -fordele.

  • Hvad koster det at være medlem?

    Det koster 88,- kr om måneden at være medlem af PLS.
    Du bliver opkrævet hvert kvartal, og derfor lyder regningen på 264,- kr. 

    (Kontingentet er fradragsberettiget. Der sendes automatisk meddelelse til Skat)

    Meld dig ind her



pls meld dig ind 2015 blue

Meld dig ind i Danmarks bedste studieorganisation

For kun 88 kr om måneden får du: Fagblade + Personlig rådgivning + Fagligt fællesskab + Billige Forsikringer + Kurser + Rabatkort + og meget mere...

MELD DIG IND

feedback
feedback