Sissel Sørensen

sissel fu 2018

Sissel Sørensen 
Faglig sekretær
Telefon: 4165 3040

 

Hvem er jeg?
Mit navn er Sissel, jeg er 29 år og bor i et rækkehus Aarhus med mine kæreste Christian og to kammerater. Jeg har læst på Campus Aarhus C, men startede på Peter Sabroe i februar 2015.

Hvorfor blev du aktiv?
I februar 2017 sidste år kom det frem, at VIA ville spare en masse penge på de studerende i Aarhus, hvilket skabte stor utilfredshed på min årgang. Et par af mine medstuderende og jeg indkaldte derfor til et stormøde og med en dags varsel havde vi 80 utilfredse studerende, som fortalte om deres frustrationer. Jeg havde tidligere været på et PLS årsmøde og havde derfor kontakt til PLS’ sekretariat, som jeg ringede til og fik ud til endnu et stormøde på uddannelsen. Et stormøde med 40 aktive, som ugen efter kastede en afdeling af sig. Derfra kom jeg hurtigt i FU og året efter (2018) blev jeg valgt som faglig sekretær (FU).

Hvad brænder du for og hvorfor?
Jeg brænder for at få relationerne og æstetikken tilbage på pædagoguddannelserne. Da jeg startede på pædagoguddannelsen på Peter Sabroes gade, startede jeg på et uddannelsessted med tradition for kreativ udfoldelse, nære relationer mellem undervisere og studerende samt store fælles projekter. Jeg er nu igennem uddannelsen og kan med tristhed konstatere, at disse kendetegn hører fortiden til. Den kreative udfoldelse er blevet gemt væk i en moduliseret uddannelse - nærheden og relationerne er sparet væk, og de store projekter er gået fra at være en fed oplevelse i tæt samarbejde med underviserne til en uigennemtænkt form for gruppe-selvstudium.

Pædagoguddannelsen ville være et bedre sted hvis…
De studerende ikke var en del af normeringen i praktikkerne. Det ville frigive tid til at de studerende kunne forblive studerende i gennem praktikforløbet og få mere tid til at lave store projekter og kaste sig ud på dybt vand. Det ville samtidig give mulighed for at alle studerende kunne gennemføre uddannelsen på SU, så studerende med børn eller handicap ikke skulle miste sine tillæg og være tvunget ud i valget mellem at gennemføre sin uddannelse eller at tage store lån.

 

Frikøbte Politikere

Forretningsudvalgets medlemmer

Søg på pls.dk

pls meld dig ind 2015 blue

Meld dig ind i Danmarks bedste studieorganisation

For kun 88 kr om måneden får du: Fagblade + Personlig rådgivning + Fagligt fællesskab + Billige Forsikringer + Kurser + Rabatkort + og meget mere...

MELD DIG IND

feedback
feedback