"Bachelortiden er præget af forvirring og midlertidige løsninger"

ida kopiI dag er den første uge af mit bachelorforløb gået. Jeg har længe gået og glædet mig til denne tid, til en tid med plads til fordybelse, men også en tid, hvor jeg endelig havde tid til rigtigt at kunne observere i min praktik.

Dog bliver min bachelor helt anderledes. Jeg kommer formentlig til at skrive min bachelor i isolation, jeg kommer ikke til at lade mig inspirere af børn og pædagogers væren når jeg er på praktikbesøg, jeg kommer ikke til at sidde på biblioteker, med kæmpe stakke bøger og lade mig inspirere af dem, og jeg kommer ikke til på samme måde at vidensdele med mine medstuderende og inspirere hinanden, over en øl i fredagsbaren.

Eller det tror jeg ikke, for lige nu er bachelortiden, lige som så meget andet, præget af forvirring og midlertidige løsninger. Ingen ved rigtigt hvad vi skal gøre, vi skal ikke forvente at komme i praktik, vi skal ændre vores tidsplan og emne, så det passer til omstændighederne, men så alligevel heller ikke, og heller ikke for meget. Mange af mine medstuderende sidder i kniben, da de har børn derhjemme og ikke har tiden og roen til fordybelse, vi mangler empiri og personlig praksiserfaring, som vi skulle have tilegnet os i praktikken, vi mangler litteratur og ikke mindst mangler vi en viden om fremtiden for vores bachelor.

Vi hører tit at vi skal være omstillingsparate, hvilket vi har praktiseret ofte igennem de sidste 3 år af min uddannelse, lige nu står jeg dog med et projekt, som jeg startede på i december sidste år. Planlægningen har været lang, men nødvendig, vi ønskede vejledere og emnevalg for næsten 4 måneder siden, og har arbejdet på det lige siden, samtidig med at vi havde andre eksamensforløb kørende ved siden af.

Lektorer, minister og undervisere arbejder uden tvivl hårdt på at skabe løsninger, dog arbejder de også med løsninger, som konstant kan ændre sig, der arbejdes kun hen imod næste lockdown dato fra stats-ministeren. Dog har jeg også oplevet en kæmpe virtuel støtte fra mine kommende kollegaer, som med glæde svarer på spørgsmål og deler deres egne praksiserfaringer. Det gør mig glad og tryg, at vide hvilket sikkerhedsnet der ligger af pædagoger, til at gribe os studerende, når vi virkelig har brug for deres hjælp, det er jeg taknemmelig for.

Ida Andersen læser på VIA UC i Aarhus

 

%MCEPASTEBIN%

nyt gennemsigtig pls

Nyheder for pædagogstuderende

Læs seneste nyt fra pædagoguddannelsen samt vigtige informationer fra PLS' sagsbehandler.

Læs mere

pls help

Hjælp når du har brug for det...

Dit medlemskab sikrer dig, at du har et sted at gå hen, hvis du har brug for råd og vejledning. Vores sekretariat hjælper studerende med problemer på uddannelsesinstitutionen såvel som i praktikperioden.

Læs mere

feedback
feedback