Corona-info for pædagogstuderende

covid19NIAID RML 2

For at virus ikke skal spredes yderligere, er det vigtigt at følge myndighedernes anvisninger og holde dig orienteret.

Du kan se myndighedernes anbefalinger på Sundhedsstyrelsens hjemmeside 

Info fra dit uddannelsessted

Alle professionshøjskoler har sendt informationer til deres studerende, og du burde derfor have modtaget denne info i din mailbox eller på intranet. Det er vigtigt at holdes sig orienteret fx om omlægning af eksaminer.

Alle professionshøjskoler har ligeledes lavet sider med corona-info, du kan se dem her:

Københavns Professionshøjskole
Absalon
UC SYD
UCN
VIA University College
UCL 

Professionshøjskolerne afventer i øjeblikket svar fra ministeriet om dispensationer for corona-relateret fravær i praktikken og praktikeksamener. Hold øje med udmeldinger fra dit uddannelsessted.

Ekstra SU-lån

Regeringen har åbnet op for at studerende der mister fritidsjob som følge af corona-krisen eller på andre måder er økonomisk presset på grund af krisen, kan søge ekstra SU-lån i marts og april. 

  • Er du på studiet og modtager SU, kan du søge ekstra SU-lån for marts og april. Læs på SU-styrelsens hjemmeside hvordan du gør 
  • Er du i lønnet praktik, kan du først søge ekstra SU-lån når du kommer tilbage på studiet i juni. SU-styrelsen melder ud på deres hjemmeside når det er muligt at søge lånet. Læs mere om muligheden for ekstra SU-lån til studerende i lønnet praktik her 

Corona på mit uddannelsessted

Sundhedsstyrelsens anvisninger siger ikke noget om du får løn, hvis du kommer i karantæne mens du er i praktik, eller om du får fravær mens du er i karantæne. Derfor har vi samlet en række spørgsmål her:

Q: Får jeg fravær for undervisningen hvis jeg kommer i karantæne, eller bliver smittet med coronavirus.
A: Ja, i udgangspunktet får du fravær fra undervisningen. Derfor er det vigtigt at du sørger for at du kan dokumentere hvorfor du har haft fravær, hvis der på et senere tidspunkt bliver behov for at søge dispensation for fraværet.

Q: Mit uddannelsessted er lukket, hvad skal jeg gøre?
A: Læs en bog eller tænd for netflix - og hold øje med om uddannelsesstedet skriver til dig. Det er muligt at der vil blive taget alternative undervisningsmetoder i brug, som fx. videokonferencer eller online forelæsninger.

Q: Jeg skal i praktik i udlandet, kan jeg tage afsted? Hvad skal jeg gøre?
A: Du skal være opmærksom på Sundhedsstyrelsen og Udenrigsministeriets retningslinjer for rejser til udlandet. Derudover skal du tage kontakt til din praktikkoordinator.

Q: Jeg er igang med min bacheloropgave, men kan ikke indsamle empiri fordi min bachelorpraktik er lukket.
A:
 Du skal kontakte din vejleder og hører hvordan du skal forholde dig. Det er muligt at uddannelsesstedet kan dispensere på enkelte områder i forhold til opgaven. Det er også muligt at din vejleder har forslag til andre former for empri - fx interview med dine kolleger i bachelorpraktik, bruge praksiseksempler fra tidligere praktikker.

Spørgsmål og svar - for dig der er i praktik

BUPL og Socialpædagogerne har lavet FAQ's med en lang række spørgsmål og svar omkring den aktuelle corona situation. Kilder: "Coronavirus: Alle gode råd samlet på et sted" fra BUPL og "Coronavirus: Spørgsmål og svar" fra Socialpædagogerne.

Statsministeren har opfordret til, at også offentligt ansatte afvikler frihed i hjemsendelsesperioden på grund af covid-19.

Q: Jeg startede i lønnede praktik i december 2019. Kan jeg blive sendt på fem dages ferie eller afspadsering, når jeg ikke har optjent noget ?

A: Nej – hvis du hverken har ferie eller afspadsering, så kan du ikke blive pålagt at holde fri. Hvis du har optjent timer til afspadsering kan din leder bede dig om at afspadsere.

Generelle spørgsmål

Q: Hvad skal jeg gøre, hvis jeg er bange for at gå på arbejde, fordi jeg selv er i risikogruppen eller har et familiemedlem i risikogruppen, og min leder pålægger mig at gå på arbejde alligevel?
A: Hvis du kan dokumentere, at du tilhører en særlig risikogruppe, og du også kan anskueliggøre, at risikoen for at blive smittet på dit job er konkret, vil du kunne blive hjemme med løn. Men det kræver, at du har kontaktet egen læge, og at lægen vurderer, at der er en helt konkret risiko omkring din sundhed, ved at du går på arbejde. Du skal sørge for at få lægens argumentation på skrift, f.eks. på mail. Derefter kontakter du din leder/arbejdsgiver. Hvis din leder/arbejdsgiver er uenig i lægens vurdering og insisterer på, at du skal møde op på din arbejdsplads, må du kontakte din fagforening. Hvis et familiemedlem på din bopæl er i risikogruppen, kan du ikke uden nærmere aftale med din leder blive væk fra arbejde.
Bemærk i øvrigt, at Sundhedsstyrelsen definerer risikogruppen som ældre personer særligt ældre over 80 år, kronisk syge med moderat eller svær sygdom og gravide.

Q: Hvis jeg nægter at gå på arbejde af frygt for at blive smittet?
A: Hvis risikoen for at blive smittet på dit job er så konkret, at du kan anskueliggøre, at din ”sikkerhed, sundhed eller integritet” er truet, vil du kunne blive hjemme med løn. Men du løber selv risikoen for, at der ikke vurderes at være en konkret og nærliggende fare for dit helbred, og at du dermed ikke har krav på løn. siger Peter Nisbeth, chefjurist i FH

Q: Kan jeg blive sat til at vaske legetøj og andet for at forebygge smitte?

A: Det er som udgangspunkt lederen, der leder og fordeler arbejdet. Lederen kan sætte medarbejderne til at udføre opgaver, medmindre det er opgaver, der bringer medarbejderens sikkerhed eller sundhed i umiddelbar fare. Retspraksis viser, at man skal kunne påvise en helt konkret fare, og at der desværre skal meget til, for at man vurderer en arbejdsopgave som farlig. Vi vil anbefale dig at kontakte din lokale fagforening, hvis du bliver bedt om at udføre opgaver, som du mener påfører dig en smitterisiko.

Q: Hvordan med planlagt afspadsering, hvis jeg er i karantæne (hvis du er smittet med corona eller der er mistanke om smitte)?
A: Det er BUPL’s fortolkning, at her gælder de samme regler, som hvis du var syg. Din varslede afspadsering suspenderes, hvis der er tale om afspadsering som følge af over- eller merarbejde.

Q: Hvad med planlagte møder, som jeg ville have optjent timer for?
A: Det er BUPL’s fortolkning, at du registreres med din planlagte tjeneste.

Q: Må jeg være hjemme hos mit barn, hvis det er i karantæne (formodet smittet med coronavirus)? Får jeg løn, hvis jeg skal være hjemme hos mit barn?
A: Hvis sundhedsmyndighederne har vurderet, at dit barn skal i karantæne, vil de formentlig også vurdere, at du skal være i karantæne. Det skal du straks orientere din leder/arbejdsgiver om. Hvis du er i karantæne, vil du få løn.

Nødpasning og omplacering

Q: Jeg er studerende i lønnet praktik. Skal jeg indgå i nødpasningen?
A: Når du som pædagogstuderende er i lønnet praktik, er du en del af arbejdspladsens lønnede ansatte. Du er derfor omfattet af de regler, som kommunen udsteder for arbejdspladsen, og din leder har ledelsesretten til fx at omfatte dig i et nødpasningsberedskab. Du skal dog være opmærksom på, at det arbejde, du udfører, skal stadig have et uddannelsesmæssigt formål. 

Q: Min leder har nævnt, at vi skal indstille os på at møde på en af de andre institutioner i kommunen/regionen, hvor der er etableret nødpasning. Jeg er i lønnet praktik, er jeg også forpligtet til det?
A: Når du som pædagogstuderende er i lønnet praktik, er du en del af arbejdspladsens lønnede ansatte. Den kommune/region du er i praktik i, kan få behov for, at medarbejderne varetager opgaver i kritiske funktioner eller opgaver i tilknytning til kritiske funktioner på andre tidspunkter, steder eller fagområder, end medarbejderne normalt udfører i det daglige arbejde.
Bliver det tilfældet i din kommune/region, så har kommunen/regionen mulighed for også at inddrage de studerendes arbejdskraft, det kan være til nødpasning af børn/borgere på en anden institution, det kan være til andre opgaver i kommunen/regionen.
Hvis du bliver opfordret til at udføre opgaver, der ikke har et uddannelsesmæssigt perspektiv så anbefaler vi, at du i første omgang kontakter din Tillidsrepræsentant (TR) fra BUPL, LFS eller Socialpædagogerne.

Q: Gælder begrænsningen om maksimalt 10 personer i en gruppe også i nødpasningen?
A: Ifølge Kommunernes Landssammenslutning (KL) er der ikke en formel grænse på 10 personer for grupper i nødpasning. Men KL har dog meldt ud, at 10 personer (børn samt personale) er det tal, kommunerne skal tage bestik af, når de planlægger nødpasningen. KL opfordrer til så små grupper som muligt.

Q: Kan min arbejdsgiver bede mig om at varetage andre opgaver, end dem jeg løser i dag?
A: BUPL, Socialpædagogerne, LFS og de øvrige offentlige fagforeninger har lavet en fælleserklæring med KL på grund af corona-krisen. Den åbner mulighed for, at pædagoger og andre offentligt ansatte kan blive anvist at varetage opgaver i kritiske funktioner eller opgaver i tilknytning hertil på andre tidspunkter, lokaliteter og/eller overenskomst-/fagområder, end der, hvor de normalt udfører deres daglige arbejde. Det sker, hvis presset på fx sundhedsområdet, ældreområdet eller bo- og opholdssteder bliver så stort, at der mangler personale til at varetage kritiske funktioner. For pædagoger kan det fx betyde, at man skal indgå i nødpasning om aftenen, natten eller i weekenden. Eller det kan være vagter på bo- og opholdssteder, altså på andre overenskomst- og fagområder. Hvis du oplever at blive pålagt nye og anderledes opgaver opfordres du til at kontakte din TR, FTR eller BUPL.

Q: Betyder fælleserklæringen med KL, at jeg kan blive sat til hvad som helst, fx at gøre rent på plejehjem?
A: Det naturlige udgangspunkt må være, at eventuelt andre opgaver sker inden for det pædagogiske kompetenceområde. Og kun i det omfang, at der er tale om kritisk mangel på personale på det pågældende sted/område. Hvis krisen udvikler sig negativt, må man forvente, at pædagoger og andre offentligt ansatte skal bidrage til at løse opgaver på en bred vifte af andre overenskomst -og fagområder.

Q: Jeg er i lønnet praktik i en kommune. Kan jeg blive sat til at løse opgaver uden for mit daglige arbejdsområde?
A: Alle kommuner er hårdt presset for tiden i forhold til at finde medarbejdere, der kan varetage opgaver. Den kommune, du er i praktik i, kan få behov for, at medarbejderne kan varetage opgaver i kritiske funktioner på andre lokaliteter og/eller overenskomst-/fagområder, end hvor de normalt udfører deres daglige arbejde.
Kommunerne vil i første omgang inddrage det faste personale. Hvis situationen udvikler sig yderligere, så har kommunerne mulighed for at inddrage de pædagogstuderendes arbejdskraft til at varetage opgaver, der ikke har et uddannelsesmæssigt perspektiv.
Hvis du bliver opfordret til at udføre opgaver, der ikke har et uddannelsesmæssigt perspektiv, så anbefaler vi, at du i første omgang kontakter din TR.

Q: Jeg er hjemsendt og løser ikke opgaver for min arbejdsgiver på nuværende tidspunkt. Må jeg stille mig til rådighed som frivillig, ulønnet arbejdskraft på et sygehus?
A: Når du er hjemsendt fra arbejde, skal du stå til rådighed for din arbejdsgiver. Det betyder, at du ikke kan stille dig til rådighed som frivillig arbejdskraft for andre, før du har aftalt det med din arbejdsgiver. Hvis du indgår en sådan aftale med din arbejdsgiver, skal du sørge for at få det på skrift, så du har dokumentationen på plads. KL har opfordret til, at de kommunale arbejdsgivere har dialog med medarbejderne om mulighederne for frivilligt arbejde.

Q: Vil jeg stadig være omfattet af min overenskomst, hvis jeg bliver bedt om at varetage opgaver uden for overenskomstens område?
A: Ja. Det fremgår af fælleserklæringen med KL, at afsættet er den gældende overenskomst. Hvis du bliver pålagt nye og anderledes opgaver, opfordres du til at kontakte TR, FTR eller din BUPL-fagforening, så der kan laves en midlertidig lokal aftale med arbejdsgiver.

Q: Kan jeg sige nej til opgaver, der ligger uden for mit normale arbejdsområde/overenskomstområde?
A: Hvis der er tale om opgaver, som ligger uden for det pædagogiske kompetenceområde, og som du ikke er i stand til at løfte, eller hvis der er personlige forhold, som gør, at du ikke kan løse opgaven, skal du gøre dette meget tydeligt overfor din arbejdsgiver. Du opfordres samtidig til at tage fat i din TR/FTR eller BUPL-fagforening. Det fremgår i øvrigt af fælleserklæringen, at der skal ske oplæring og vejledning, hvis man bliver bedt om at løse nye opgaver.

Ferie

Q: Bliver jeg fyret, hvis jeg er på ferie og ikke kan komme hjem, fordi jeg er sat i karantæne på hotellet?
A: Normalt er det dit eget ansvar, at du kan komme hjem fra ferie og møde på arbejde igen som aftalt. Men hvis du under en ferierejse til udlandet bliver tilbageholdt i karantæne, er der tale om ’force majeur’, og det er ikke din skyld, at du ikke kan komme på arbejde. Derfor vil du ikke blive fyret. Det er meget vigtigt, at du straks tager kontakt til din leder/arbejdsgiver og fortæller, at du ikke kan møde som aftalt, og hvad grunden er.

Q: Gør det nogen forskel, om jeg er taget på ferie i et område, myndighederne har frarådet at rejse til?
A: Ja, det gør faktisk en stor forskel. Hvis du vælger at overhøre myndighedernes anvisninger (i dette tilfælde Udenrigsministeriet og Sundhedsstyrelsen), så har du selv bragt dig i en situation, hvor du ikke kan møde på arbejde efter ferie. Det kan blive betragtet som misligholdelse, og så kan du miste både din løn og i værste fald dit arbejde.

Q: Får jeg løn, hvis jeg ikke kan komme hjem fra udlandet, fordi jeg er i karantæne?
A: Når man er i karantæne, er man ikke nødvendigvis syg og derfor ikke pr. automatik omfattet af retten til løn under sygdom. Men hvis udenlandske sundhedsmyndigheder sætter dig i karantæne, bliver det sidestillet med at være syg, og derfor får du løn – på samme måde som hvis du er i karantæne i Danmark. Bliver du sat i karantæne i udlandet, skal du straks kontakte din leder/arbejdsgiver.

Q Kan min arbejdsgiver inddrage min allerede planlagte ferie, hvis han har brug for, jeg kommer på arbejde?
A: Er din ferie påbegyndt, kan ferien ikke inddrages. Er ferien endnu ikke påbegyndt, kan den inddrages, hvis væsentlige upåregnelige driftsmæssige hensyn gør det nødvendigt. Det vil sige, at der skal meget til, for at din arbejdsgiver kan inddrage din ferie, men situationen med coronavirus er alvorlig, og der kan sagtens opstå situationer, hvor arbejdsgiveren kan inddrage ferie – særligt inden for sundheds- og plejesektoren vil det nok hurtigt kunne blive relevant.

Q: Hvis du bliver syg/kommer i karantæne før, under eller efter ferien er begyndt?
A: Kommer du i karantæne på grund af mistanke om coronasmitte, før din ferie begynder, betragtes det som en feriehindring, og du skal ikke påbegynde din ferie.
Kommer du i karantæne efter at din ferie er begyndt, betragtes det som sygdom, og du kan afbryde din ferie efter gældende ferieregler.
Aflyses din ferie på grund af myndighedernes foranstaltninger, er udgangspunktet, at du ikke har ret til at få erstatningsferie. Det er dog anbefalingen, at du går i dialog med din arbejdsgiver om mulighederne for at aftale ny ferieperiode. Bliver du syg før og/eller efter at din ferie er begyndt, gælder de almindelige regler om sygdom under ferie: feriehindring, suspension af ferie, erstatningsferie.

Jeg er i karantæne

Q: Får jeg løn, hvis jeg er i karantæne hjemme hos mig selv?
A: Hvis du er under mistanke for at være smittet med corona-virus og er blevet pålagt karantæne af sundhedsmyndighederne, skal du straks kontakte din leder/arbejdsgiver fuldstændig på samme måde, som hvis du melder dig syg. Du får løn, mens du er i karantæne.

Q: Kan jeg blive pålagt at arbejde hjemme, hvis jeg er i karantæne?
A: Hvis din leder vurderer, at der er arbejdsopgaver, du kan løse hjemmefra og du har de nødvendige arbejdsredskaber til rådighed (det kan f.eks. være en computer), skal du arbejde hjemme efter din leders anvisninger.

Q: Tæller karantæne som sygedage?
A: Hvis du er i karantæne uden at være syg, er det ikke sygedage og tæller derfor ikke med i din sygedageopgørelse.

 

Kontakt PLS

PLS har åbent for telefonisk henvendelse alle hverdage fra 10.00 til 14.00 på telefon 3546 5880. Det er ikke muligt at stå i vente-kø på telefonen, så hvis du oplever at den er optaget, bedes du ringe op igen eller sende en mail med dit spørgsmål til

Har du akut brug for hjælp uden for vores åbningstid kan du i nødstilfælde kontakte vores faglige sekretærer:

  • Anna Sofie Zaar Hastrup 4165 3053
  • Peter Skaaning Andersen 4165 3040
  • Mikkel Bøgh Eriksen 4139 3746

 

Foto: Scanning med elektronmikroskop af COVID19 af NIAID-RML flickr (CC by 2.0)

nyt gennemsigtig pls

Nyheder for pædagogstuderende

Læs seneste nyt fra pædagoguddannelsen samt vigtige informationer fra PLS' sagsbehandler.

Læs mere

pls help

Hjælp når du har brug for det...

Dit medlemskab sikrer dig, at du har et sted at gå hen, hvis du har brug for råd og vejledning. Vores sekretariat hjælper studerende med problemer på uddannelsesinstitutionen såvel som i praktikperioden.

Læs mere

feedback
feedback