TEMA: Køn, seksualitet og mangfoldighed på Pædagoguddannelsen – Anno 2018

Jacob Graack

’Køn, seksualitet og mangfoldighed’ (KSM) fandt vej ind på pædagoguddannelsen som nationalt modul med bekendtgørelsesændringen tilbage i efteråret 2014. Siden har alle pædagogstuderende stiftet bekendtskab med en række forskellige perspektiver på dette uhyre brede fagfelt.

Af Jacob Graack

En status

Det følgende skal ses som et overvejende lokalt perspektiv på et nationalt modul, der strukturelt afvikles og fagligt udfyldes på temmelig forskellige måder landet over. I og med at jeg har min hverdag som underviser på KP - Professionshøjskolen København, ser jeg det naturligvis ud fra et hovedstadsperspektiv med de blinde vinkler det giver. Jeg vil dog bestræbe mig på - i nedslagsform – dels at præsentere nogle af de generelle udfordringer vi (fortsat) står over for fagligt og politisk og dels at give et par konkrete eksempler på den udvikling, der er sket på området.

Øget fokus

Først og fremmest er der jo produceret mere viden på området. En lang række artikler, bøger, og temanumre har set dagens lys. Ligeledes har der også været et stigende mediefokus på temaer relateret til køn og seksualitet i pædagogisk praksis.

Alle mennesker skal sikres lige deltagelsesmuligheder

”I Danmark skal alle børn og unge uanset køn have lige muligheder for at realisere deres drømme, deltage i samfundet og udfolde deres talenter og evner. Det er en af de grundsten, vi bygger det danske samfund på” (UVM, s.4, 2017). Denne konstatering indleder en rapport om ligestilling på dagtilbuds- og uddannelsesområdet forfattet i sommers af et bredt sammensat udvalg under Undervisningsministeriet

På trods af gode intentioner og ambitioner rundt omkring i landet oplever vi desværre en del modstand mod dette ligestillingsfokus ude i praksis.

Det klassiske argument; ’…det gør vi jo allerede!’, bliver både vi og de studerende stadig mødt med! Alle nyere undersøgelser, viser dog fortsat, at der er forskel på, hvordan piger og drenge, mænd og kvinder repræsenteres i vores bøger, sange og film. Der er forskel på, hvordan vi taler til og med individer af forskelligt køn. Vi har stadig forskellige forventninger på baggrund af køn, ligesom der ofte italesættes meget bestemte om end mere eller mindre bevidste forventninger til familiedannelse og seksuel orientering på tværs af alle de pædagogiske specialiseringer. (se fx Hjerrild, 2015 - Brøndsted & Canger, 2016 - BUPL, 2014 – Hansen & Nielsen, 2016)

Fokus på stereotyp praksis i praktikperioderne

Et af de steder, hvor jeg mener, at vi i højere grad kan sætte ind på pædagoguddannelsen, er omkring praktikkerne. Der skal gives mere støtte til de studerende, der ønsker at udforme og gennemføre læringsmål med fokus på de KSM-faglige perspektiver. Særligt vigtigt er det for de, der møder modstand på praktikstederne. Som en studerende sagde til mig på en studiedag: ’Min vejleder synes ikke, at jeg skal arbejde videre med det, da det formentlig bare er et modefænomen, der går over igen!’

Pædagogen på den hvide hest

Ligestillingsministeriet og BUPL kørte i 2016 en kampagne for at få flere mænd ind på dagtilbudsområdet. Mænd ses ofte som det mangfoldighedsskabende element på dagtilbudsområdet udelukkende i kraft af deres køn, samtidig med, at de forventes at repræsentere en meget stereotyp maskulinitet. Deres (forestillede) maskuline bidrag fejres, samtidig med at det skaber frygt for overgreb. De studerende er med andre ord på samme tid prinsen på den hvide hest og trolden under broen. Vi vil have flere af dem, men er bange for at lade dem indgå i arbejdet på lige fod med kvinder og praktisere kerneværdier som fysisk omsorg og personlig pleje.

Udfordringen her består naturligvis i, at hvis børn og unge skal sikres lige muligheder som nævnt oven for, så kræver det bl.a., at de møder voksne (professionelle), der viser dem, at man kan være og gøre mand og kvinde på utallige måder, at man kan være dygtig til og have lyst til vidt forskellige ting, uanset om man opfatter sig selv som mand eller kvinde.

Vi opfordrer til en nysgerrighedens pædagogik!

En måde at arbejde med mangfoldig repræsentation og lige muligheder er ved at inddrage normkritiske perspektiver i undervisningen, i praktikforberedelsen og i pædagogisk praksis. Flere og flere lader sig inspirere af den normkritiske tilgang, men det kunne være rart at få skrevet det direkte ind i læringsmålene på uddannelsen – ikke kun på pædagoguddannelsen men også på de øvrige velfærdsuddannelser! På den måde ville det blive sikret, at alle studerende bliver klædt på til at genkende og udfordre normer og privilegier, der risikerer at skabe ulige muligheder for børn, unge og voksne i praksis.

Forsker på KP’s læreruddannelse, Tekla Canger, omtaler meget præcist den normkritiske pædagogik som ’en nysgerrighedens pædagogik’ (Canger, 2018), da den netop fordrer en kontinuerlig åbenhed for, nysgerrighed omkring og udfordring af, de stereotype forestillinger vi selv, vores kolleger og de borgere, som vi møder, måtte abonnere på.

Det er en lang proces, men den normkritiske tilgang er nu så småt ved at vinde fodfæste rundt omkring ude i den pædagogiske verden. I Fredensborg Kommune har et par af de store børnehuse gennemført et normkritisk løft af alle deres personalegrupper (Avenstrup & Hudecek, 2016). Det er fx også blevet muligt for institutioner at erhverve sig det såkaldte ’Prismecertifikat’ - et certifikat udviklet af kønssociolog Cecilie Nørgaards organisation Mangfold (prismecertifikatet.dk). Arbejdet med certificeringen har bl.a. ledt til en ny interessant, let tilgængelig og konkret lille bog med argumentation for og forslag til det normkritiske arbejde skrevet af lederen for den prismecertificerede institution Martha Hjemmet på Nørrebro (Frederiksen, 2018).

Pædagogik er politik!

KSM-undervisningen handler ikke om individuelle holdninger eller partipolitiske præferencer men om aktuel forskning, internationale konventioner og konkret lovgivning. Vores forpligtelse på at etablere et pædagogisk rum, der tilbyder lige muligheder for børn, unge og voksne uanset deres tilhørsforhold til varierende minoriserede kategorier, hviler netop på formuleringer fra fx FN’s børnekonvention, EU’s krav om Gender Mainstreaming og den danske ligestillingslovgivning.

At motivere flere pædagogiske tilbud til at udarbejde en reflekteret køns- og seksualitetspolitik kunne fx være et oplagt pædagogisk-politisk fokuspunkt fremadrettet – ikke kun på børne- og ungeområdet men inden for alle dele af den pædagogiske verden.

Ligeledes ville det være oplagt at tænke køn og seksualitet ind i det ’fælles pædagogiske grundlag’ for den den (nye) styrkede pædagogiske læreplan og folkeskolelovgivningen, som det fx er tilfældet i både Sverige, Norge og Island (Erlandson & Graack, 2016).
For at sikre at den nye viden forplanter sig ude i pædagogisk praksis er det desuden nødvendigt med en satsning på efter- og videreuddannelse af det eksisterende pædagogiske personale. Ellers risikerer de nyuddannede at komme til at stå meget alene med deres faglige perspektiver!

Ligesom sikringen af efter- og videreuddannelse på dette område er et politisk-organisatorisk ansvar, der ligger hos politikere og uddannelsesledelser, så er det også et politisk og ledelsesmæssigt ansvar at forholde sig til det manglende KSM-faglige fokus på de øvrige velfærdsuddannelser. Herunder særligt lærer- og socialrådgiveruddannelserne.

Som debatterne på den årlige Prideweek vil give rigeligt med eksempler på, så er mulighedsrummet for LGBTQ-personer i Danmark fortsat begrænset (Cph. Pride, 2018). Der er høj risiko for, at den minoriserede position som LGBTQ-person indtager vil påvirke deres trivsel negativt igennem hele livet fra vuggestue til plejehjem, hvilket vi også har en pædagogisk og politisk forpligtelse til at gøre noget ved.

Der eksisterer med andre ord et behov for handling fra politisk side. Heldigvis er der fokus på emnet for tiden. Den store todages uddannelsesdebat i Nørre Nissum har i år ’Køn og uddannelse’ som overskrift og bl.a. spørgsmålet omkring en udbredelse af de KSM-faglige perspektiver til de øvrige uddannelser er på dagsordenen.

Opsummerende kan man sige, at de nationale læringsmål omkring køn, seksualitet og mangfoldighed fortsat sikrer en vigtig faglig forstyrrelse på pædagoguddannelsen. Ikke alle studerende bliver lige grebet af de temaer, der bliver berørt og en del finder det svært at slippe deres umiddelbare hverdagsforståelser og indtage et fagligt reflekteret perspektiv. Dog er min klare oplevelse, at de alle bliver forstyrret – positivt ment – i en grad, så de får gjort sig nogle vigtige overvejelser, der vil komme dem til gode, når de møder den pædagogiske virkelighed.

Jacob Graack er adjunkt på pædagoguddannelsen ved Københavns Professionshøjskole (KP)

 

Referencer

  • Avenstrup, K. & Hudecek, S. (2016) – ’Køn i pædagogisk praksis’, Dafolo.
  • Brøndsted, L.B. & Canger, T. (2016) – ’Køn – pædagogiske perspektiver’, Samfundslitteratur.
  • BUPL (2014) – ’Forskning Tema: Køn’, BUPL.
  • BUPL (2016) – ’Der er brug for flere mænd i de danske daginstitutioner’, Kampagnevideo, Youtube.
  • Canger, Tekla (2018) – ‘Kønsbevidst pædagogik’, Aarhus Universitetsforlag.
  • Copenhagen Pride Week 2018 – Event program
  • Erlandson, A. & Graack, J. (2016) – ‘Fremtidens pædagogiske læreplan – kønsblind eller kønsbevidst?’ – Tidsskriftet 0-14, dec. 2016.
  • Frederiksen, Helle B. (2018) – ’Giv alle børn flere muligheder’, Eks-Skolens Trykkeri.
  • Hansen, G.R. & Nielsen, S.B. (red.) (2016) – ’Køn, seksualitet og mangfoldighed’, Samfundslitteratur.
  • Hjerrild, Margrethe (2015) – ’Lige muligheder’, Akademisk Forlag.
  • Prismecertifikatet
  • Uddannelsesdebatten 2018 – Folkemøde om uddannelse
  • Undervisningsministeriet (2017) – ’Rapport fra udvalget om ligestilling i dagtilbud og uddannelse’, UVM. Download rapporten i PDF her

pls help

Hjælp når du har brug for det...

Dit medlemskab sikrer dig, at du har et sted at gå hen, hvis du har brug for råd og vejledning. Vores sekretariat hjælper studerende med problemer på uddannelsesinstitutionen såvel som i praktikperioden.

Læs mere

nyt gennemsigtig pls

Nyheder for pædagogstuderende

Læs seneste nyt fra pædagoguddannelsen samt vigtige informationer fra PLS' sagsbehandler.

Læs mere

feedback
feedback