#EnLøsningForAlle

bennyA

Efter at have stået skulder ved skulder siden marts måned foran forligsinstitutionen i København brød LO-forbundene FOA, 3F, HK Kommunal, Socialpædagogerne samt Dansk Socialrådgiverforening ud af fællesskabet. Da en fælles løsning skulle vejes op imod egen vinding og (manglende) is i maven, var solidaritet ikke stærk nok hos LO-forbundene, som i alt repræsenterer 46.000 medlemmer i landets regioner.

Af Faglig Sekretær i PLS, Mia Rebecca Lund

Da Benny Andersen (billedet), formand for Socialpædagogerne blev spurgt af Politiken, om ikke der nu var opstillet to løsninger og ikke #EnLøsningForAlle, svarede han: “Sådan ser jeg ikke på det. Der er fundet en løsning for alle, der vil være med på det regionale område.”

Men ligegyldigt hvordan Benny ser på det, så er han del af en lille håndfuld organisationer på det regionale område, der selv har valgt at bryde med det stærke fællesskab, indgå et delforlig fra helvede og aktivt svække fagbevægelsen. Sammenholdet på det regionale område blev splittet i morges, men heldigvis har flertallet på det regionale område valgt fortsat at stå fast sammen med organisationerne på det kommunale og statslige område.

Dennis kan man kun lykønske med, at pensionen nærmer sig og håbe på, at han har talt med sine medlemmer om det delforlig han nu sender til afstemning?

Der er én grund til, at vi er kommet så langt. Det er den enorme solidaritet og det stærke fællesskab, som har defineret forhandlingerne indtil nu. Spisepausen og lærerens arbejdstid er stadig en del af svære forhandlinger.

Med lønrammen ser det lidt lysere ud, men vi skal fortsat med en overdøvende stemme insistere på, at #NokErNok!

I PLS er det klart, at vi står sammen med dem, der værner om det stærke faglige fællesskab og som ved, at sammenholdet er livsnødvendigt for at få bugt med det grove arbejdsgiver-tyranni Løhde står i spidsen for.

Vi ved som pædagogstuderende, at det ikke blot handler om lærernes arbejdstid, men at det er nu kampen skal tages, sådan at arbejdsgiverne ikke får bugt med fagbevægelsen én organisation ad gangen. Det eneste spørgsmål, der er værd at stille er: #HvemBliverDeNæste?

Tak til BUPL, lærerne, sygeplejerskerne, akademikerne, soldaterne og alle de andre organisationer og enkelte offentlige ansatte, der stadig står fast! I giver håb om et arbejdsliv, hvor vi ikke i fremtiden bliver trynet som lønmodtagere.

Over 100 organisationer står stadig skulder ved skulder og kæmper nu, trods svie og svigt for #EnLøsningForAlle.

Kampen fortsætter! PLS står med jer hele vejen.

 #EnLøsningForAlle

pls help

Hjælp når du har brug for det...

Dit medlemskab sikrer dig, at du har et sted at gå hen, hvis du har brug for råd og vejledning. Vores sekretariat hjælper studerende med problemer på uddannelsesinstitutionen såvel som i praktikperioden.

Læs mere

nyt gennemsigtig pls

Nyheder for pædagogstuderende

Læs seneste nyt fra pædagoguddannelsen samt vigtige informationer fra PLS' sagsbehandler.

Læs mere

AKTUELT KURSUS

Pædagogisk arbejde i værdipolitisk stormvejr

 – om at arbejde med udsatte børn og familier med minoritetsetnisk baggrund.

Kurset er for dig, der ønsker at arbejde med udsatte børn og familier. Bliv udfordret i dit menneskesyn, medborgerskabsopfattelser og faglige etik. Bliv klædt på til at arbejde med børn og unge fra minoritetsetniske familier.

Underviseren er Marianne Skytte, lektor ved Aalborg Universitet – København.

Kurset afholdes lørdag d. 27. – søndag d. 28. oktober

Læs mere her

feedback
feedback