OK18: Vi står igen i et historisk brydningspunkt

mia kjartan PLS

Overenskomstforhandlingerne er et eventyr, der bliver mere og mere uhyggeligt. Set fra de pædagogstuderendes synsvinkel kan der endda udpeges en skurk og en helt, der kæmper bravt for at redde kongerigets danske arbejdsmarkedsmodel.

Af Mia Rebecca Lund, faglig sekretær i PLS

Fagbevægelsen er helten

Helten er selvfølgelig fagbevægelsen, som gennem hele overenskomstforløbet har forsøgt at forhandle løsninger både på de rekrutteringsproblemer, som alle er enige om eksisterer i den offentlige sektor, men også i forhold til ligeløn, løn og arbejdstid.

Skurken er arbejdsgiverne ledt af Sophie Løhde, Danske Regioner og KL, som på trods af den økonomiske højkonjunktur i Danmark vil forringe arbejdsvilkårene for de ca. 800.000 offentlige ansatte ved at nægte dem en reallønsstigning og tage seniordagene fra dem.

Da jeg søgte ind på pædagoguddannelsen var det ikke med drømmen om at blive rig. Jeg søgte ind, fordi jeg brændte for faget og fordi jeg kunne se mig selv arbejde med noget meningsfyldt; at hjælpe andre mennesker til at mestre livet. Sådan tror jeg også, det forholder sig for de fleste andre på uddannelsen og i pædagogfaget, for lønnen afspejler ikke den værdi, pædagogers arbejde har for samfundet.

De tre prøvelser

De tre prøvelser for fagbevægelsen har været de tre sidste overenskomster i 2011, 2013 og 2015, hvor økonomien så helt anderledes ud, end i dagens Danmark. Der var krisetid og fagbevægelsen tog i høj grad ansvar, da man gik med på kun at indgå beskedne aftaler om løn og arbejdsvilkår med arbejdsgiverne.

Men selvom det ikke er lønnen, der driver mennesker ind i pædagogprofessionen, så skal pædagogerne og andre offentlige ansatte ikke acceptere at blive gjort økonomisk til grin. Det er det overenskomstforhandlingerne handler om i år.

De vigtigste søjler i velfærdssamfundet

Vi er som pædagoger en af de vigtigste søjler i velfærdssamfundet og den vækst, som Lars Løkke flere gange har omtalt, når han siger, at det går “godt i Danmark”, er i høj grad skabt af netop de offentlige ansatte. Det handler ikke bare om mere i løn.

Det handler om, at fagbevægelsen vil gøre op med den uretfærdighed, der ligger i, at netop dem, som bruger hele deres arbejdsliv på at yde omsorg, på at give andre mennesker de bedste forudsætninger samt øge chanceligheden, bliver skudt i skoen, at de kun vil have og ikke give. Det er Sophie Løhde, minister for offentlig innovation, der kalder de offentlige ansatte for grådige.

Men der er ikke meget innovation i, at eliten udnytter arbejderne.

Langt de fleste undervisere, jeg har mødt som pædagogstuderende, har været engagerede, kompetente og brændt for at undervise. De har gjort deres ypperste for at nå at vejlede, give feedback og målrette deres undervisning de specifikke hold.

Men de har løbet alt for stærkt, og de har ikke haft rammerne til at bruge deres faglighed til fulde. Det er gået ud over kvaliteten i vores uddannelser i for lang tid, og det er også derfor, vores undervisere tager kampen op nu.

Vores undervisningsmiljø præges i høj grad af undervisernes arbejdsvilkår og -miljø, og derfor skal vi selvfølgelig bakke op om vores undervisere!

Konflikt rammer pædagogstuderende dobbelt

En konflikt vil komme til at påvirke praktikperioderne og undervisningen og kan også komme til at forsinke eksamen og i sidste ende en dimission. Og selvom en storkonflikt langt fra er et ønskescenarie for os pædagogstuderende, må vi minde os selv om det større billede. Vores undervisere kæmper skulder ved skulder med pædagogerne og alle de andre offentligt ansatte.

Det er selvfølgelig træls for den enkelte pædagogstuderende, men når regeringen affejer de almindelige lønarbejderes beskedne og retfærdige krav, så må det få en konsekvens. Også hvis konsekvensen bliver en storkonflikt.

En konflikt kommer til at sætte samfundet fuldstændig på standby. Det er derfor sidste udvej i kampen for ordentlige løn- og arbejdsvilkår. En konflikt vil få flest konsekvenser for de mennesker, der er allermest udsatte i samfundet i forvejen og gøre det endnu sværere for de studerende, der allerede har det svært på deres uddannelser.

Derfor håber vi i PLS også stadig på, at forligsinstitutionen finder frem til en løsning, inden lockouten starter. Hvis det lykkes, bliver lockouten afblæst. Men vi ved også af erfaring, at der er noget at vinde ved en storkonflikt.

At vi i dag har 37 timers arbejdsuge er på grund af den omfattende generalstrejke i 1985, og i 2008 kæmpede de offentligt ansatte sig til en lønstigning på 13%.

Brydningstid

Vi står igen i et historisk brydningspunkt.
Fagbevægelsen står sammen både i staten, i regionerne og i det kommunale.

Vi står som pædagogstuderende sammen med vores undervisere på pædagoguddannelserne og sammen med vores kommende og nuværende kollegaer i institutionerne!

For det er nu, slaget skal udkæmpes, for at vi i sidste ende kan leve lykkeligt til vores dages ende. Eller til at starte med: for at vi ikke nedslides på arbejdsmarkedet til en urimelig lav løn.

pls help

Hjælp når du har brug for det...

Dit medlemskab sikrer dig, at du har et sted at gå hen, hvis du har brug for råd og vejledning. Vores sekretariat hjælper studerende med problemer på uddannelsesinstitutionen såvel som i praktikperioden.

Læs mere

nyt gennemsigtig pls

Nyheder for pædagogstuderende

Læs seneste nyt fra pædagoguddannelsen samt vigtige informationer fra PLS' sagsbehandler.

Læs mere

PLS OK18 stem nej

feedback