Du må ikke sige op i din praktik - uden at kontakte PLS først!

siger op

Gang på gang bliver vi kontaktet af pædagogstuderende i lønnet praktik, der er har følt sig presset til at sige op til en samtale på deres praktiksted.

En studerende fortæller: “Jeg var rigtig ked af at være på mit praktiksted og det var rigtig hårdt, så til sidst blev jeg sygemeldt. Jeg blev indkaldt til et handleplansmøde, hvor min studievejleder fra skolen og min leder fra institutionen deltog. Til mødet blev vi enige om, at stoppe samarbejdet, så professionshøjskolen kunne se, om de kunne finde en anden praktikinstitution til mig. Jeg skrev derfor under på, at jeg sagde op, men jeg vidste ikke at det betød, at de stoppede min løn med det samme. Nu står jeg uden indtægt indtil skolen kan finde en ny praktik til mig - hvis de kan det.”

Det er ikke i orden, at man som studerende presses til at sige op med dags varsel til en samtale, der skal handle om en handleplan for praktikken.

Du må gerne sige op og få en anden praktikplads, hvis det er den aftale I laver, men det er vigtigt, at du kontakter PLS eller institutionens tillidsrepræsentant først, så vi kan hjælpe med at sikre dine rettigheder. Fx kunne den studerende have sagt op med 14 dages varsel og fortsat som sygemeldt, så hun var sikret en indtægt i perioden, mens skolen ledte efter en ny praktikplads.

Som det er nu, kan pædagogstuderende, der stopper deres praktik ikke få SU. Det betyder, at de studerende som fx er sygemeldt - men presses til en opsigelse - ikke har nogen indtægt, da de ikke er berettigede til SU eller arbejdsløshedsdagpenge og kan miste retten til sygedagpenge ved selv at sige op.

“Vi oplever mange problemer omkring de lønnede praktikker”, siger sagsbehandler i PLS Dorte Skov Christensen. “De studerende kommer ofte i klemme mellem regler og forventninger til dem som både studerende og ansatte. Det er en et stort problem i den måde pædagoguddannelsen er struktureret på, at man har perioder, hvor man ikke kan få SU, før man har bestået sin lønnede praktik.”

Læs om fyring i praktikken her 

pls help

Hjælp når du har brug for det...

Dit medlemskab sikrer dig, at du har et sted at gå hen, hvis du har brug for råd og vejledning. Vores sekretariat hjælper studerende med problemer på uddannelsesinstitutionen såvel som i praktikperioden.

Læs mere

nyt gennemsigtig pls

Nyheder for pædagogstuderende

Læs seneste nyt fra pædagoguddannelsen samt vigtige informationer fra PLS' sagsbehandler.

Læs mere