Nordisk samarbejde

nls

I september var Mia og Mads fra PLS forretningsudvalg i Helsinki for at mødes med NLS Studenterforum.

NLS står for Nordiske Lærerorganisationers Samråd, og er et fagforeningssamarbejde mellem lærer og pædagog fagforeninger i hele Norden. Fra Danmark deltager BUPL og Danmarks Lærerforening. Studenterforummet hører under NLS, et forum PLS er en del.

Formålet med NLS Studenterforum er at udveksle erfaringer på tværs af landene, samt at skabe en platform for politisk og faglig udvikling i Norden.

Faglighed, kamp og kursus

“Det var fedt at opleve at der er mange fælles kampe, og hører om hvordan de norske pædagogstuderende kæmper for mere og bedre vejledning”, fortæller Mia Rebecca Lund, der er faglig sekretær i PLS.

En anden ting Mia fremhæver, var den fælles faglighed og det at være en del af en større bevægelse. “Vi blev udfordret på vores egen opfattelse af hvad pædagoguddannelsen og faget er. Det er oplagt og spændende at diskutere faglighed med studerende fra hele Norden”. Derfor er PLS nu i samarbejde med resten af NLS Studenterforum, i gang med at undersøge muligheden for at lave fælles faglige kurser.

Next stop København

NLS Studenterforum mødes en gang årligt, i oktober 2018 afholdes mødet i København. Her skal der blandt andet tales om en udvidelse af det nordiske samarbejde. I PLS har vi også valgt at invitere vores nordiske søsterorganisationer til PLS årsmøde der afholdes i april.

Vil du vide mere om det nordiske samarbejde, eller om hvordan den norske, svenske eller finske pædagoguddannelse er skruet sammen, så deltag i årsmødet der afholdes i april 2018.

Besøg NLS hjemmeside her 

 

pls help

Hjælp når du har brug for det...

Dit medlemskab sikrer dig, at du har et sted at gå hen, hvis du har brug for råd og vejledning. Vores sekretariat hjælper studerende med problemer på uddannelsesinstitutionen såvel som i praktikperioden.

Læs mere

nyt gennemsigtig pls

Nyheder for pædagogstuderende

Læs seneste nyt fra pædagoguddannelsen samt vigtige informationer fra PLS' sagsbehandler.

Læs mere