Nedskæringer på UCC sender pædagoguddannelsen i knæ

nedskaring3

Fagligheden er i forvejen nede og skrabe bunden. Regeringens årlige to procents nedskæringer udhuler alle landets pædagoguddannelser. UCCs udmelding om hvordan nedskæringerne skal implementeres, begynder det at være uforsvarligt at betragte pædagoguddannelsen på UCC som adgangsgivende uddannelse til at kalde sig pædagog.

UCC vil pr. 1. januar 2018 fyre yderligere 40 ansatte, hvilket vil bringe tallet op på omkring 100 afskedigelser på to år.

De planlagte besparelser betyder at der fjernes 3 ugers undervisning hvert semester. Pædagoguddannelsen er i forvejen en uddannelse med et meget lavt antal undervisingstimer - helt ned til 11 lektioner om ugen. Nu kan de studerende altså se frem til mindre undervisning.

“I forvejen bliver alt for mange emner kun behandlet overfladisk og meget relevant kernefaglighed har ikke længere en plads på uddannelsen. Som de pædagogstuderendes interesseorganisation kan vi ikke acceptere at hullet bliver gravet dybere. Yderligere vil de i forvejen for store hold blive forstørret til 36 studerende og vejledningsdelen svækkes” siger Ditte Mundeling Samuelsen, faglig sekretær i Pædagogstuderendes Landssammenslutning.

Ligesom ledelsen af pædagoguddannelsen på UCC Campus Carlsberg opfordrer PLS på det kraftigste de studerende, underviserne og resten af personalet på Campus Carlsberg til at deltage i den store velfærdsdemonstration tirsdag den 7. november klokken 16.30 på Thorvaldsens Plads, under temaet ”Danmark for Velfærd”.

Vi vil gerne benytte lejligheden til at rose uddannelseslederen for pædagoguddannelsen på UCC for at tage en lille del af ansvaret, og sige fra overfor en uacceptabel politik og dermed tage sit ansvar for at kvalitetssikre uddannelsen alvorligt.

Det er på tide at hullet i uddannelsesinstitutionernes kasser fyldes op og vi endeligt begynder at investere i vores faglighed, uddannelse og velfærd.

Læs notat udsendt af UCC til alle studerende om implementering af nedskæringer

Læs mere om besparelserne og nedskæringer hos Dansk Magisterforening 

Yderligere information:

Faglig sekretær i PLS Ditte Mundeling Samuelsen 41653040
Kommunikationsmedarbejder Klaus Berdiin Jensen, telefon: 30341996

pls help

Hjælp når du har brug for det...

Dit medlemskab sikrer dig, at du har et sted at gå hen, hvis du har brug for råd og vejledning. Vores sekretariat hjælper studerende med problemer på uddannelsesinstitutionen såvel som i praktikperioden.

Læs mere

nyt gennemsigtig pls

Nyheder for pædagogstuderende

Læs seneste nyt fra pædagoguddannelsen samt vigtige informationer fra PLS' sagsbehandler.

Læs mere