Betalt ferie til pædagogstuderende - men først i 2020

campingferie

Hidtil har mange pædagogstuderende oplevet at blive trukket i løn når de skulle afholde ferie i praktikken, fx i forbindelse med tvungen ferielukning i sommerferien eller mellem jul og nytår. Men nu er der kommet en nye ferielov, der stiller pædagogstuderende i lønnet praktik i en helt anden situation.

Den nye ferielov betyder at det nu er slut med løntræk i ferien. Fra 2020 vil du optjene 2,08 feriedage om måneden i praktikken. Feriedage du kan afholde så snart de er optjent - helt uden at blive trukket i løn.

Ferieloven træder først i kraft i 2020, og kommer derfor desværre ikke til at gælde alle studerende der går på pædagoguddannelsen lige nu.

Desværre er praktikernes placering en hindring for optimalt brug af den nye ferielov. Praktikstart i december og juni betyder at studerende starter op i praktikken i tunge ferieperioder, uden at være i stand til at optjene ferie på forhånd.

Flyt praktikken

Den nye ferielov bliver dermed endnu et argument til at flytte praktikperioderne, så de eksempelvis starter 1. februar og 1. august.

Gør de det, har pædagogstuderende fremover ferie nok til både jule og sommerferie.

Den nye ferielov betyder ligeledes at PLS dropper kravet om betalt ferie i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 2018.

 

pls help

Hjælp når du har brug for det...

Dit medlemskab sikrer dig, at du har et sted at gå hen, hvis du har brug for råd og vejledning. Vores sekretariat hjælper studerende med problemer på uddannelsesinstitutionen såvel som i praktikperioden.

Læs mere

nyt gennemsigtig pls

Nyheder for pædagogstuderende

Læs seneste nyt fra pædagoguddannelsen samt vigtige informationer fra PLS' sagsbehandler.

Læs mere