Velkommen til årsmøde og 25-års jubilæumsfest i PLS

kira 2017
Faglig sekretær Kira Angelbo Christensen åbnede PLS' 25. årsmøde

Årsmødet i Pædagogstuderendes Landssammenslutning (PLS) er gået i gang. Mere end 50 medlemmer af PLS er mødt op på pædagoguddannelsen i Kolding, hvor de vil bruge weekenden på møder og sociale aktiviteter. På årsmødet vil de pædagogstuderende arbejde med at forbedre pædagoguddannelsen og lægge retningen for PLS det kommende år.

Der vil også være tid til at se tilbage på de sidste 25 år af PLS’ historie. PLS fylder nemlig 25 år. Det markeres med en stor jubilæumsfest i selskab med gæster der har været en del af PLS i løbet af de sidste 25 år.

Oprør på pædagoguddannelsen
Et af årsmødets fokusområder er det igangværende oprør på pædagoguddannelsen. Til daglig mærker PLS, at der er store frustrationer på pædagoguddannelserne rundt om i landet. I København, Randers, Viborg og Aarhus har der været protester, men utilfredsheden og viljen til forandring er et landsdækkende fænomen. Det fortæller Thea Gambill, der er faglig sekretær i PLS ‘’I PLS oplever vi en landsdækkende utilfredshed med pædagoguddannelsen som den ser ud nu. På årsmødet skal vi se fremad og arbejde med hvordan uddannelsen bliver bedre. Vi skal gøre status over protesterne, se hvad vi har opnået og hvor det er vigtigt at sætte ind det næste år‘’.

Arbejdsplan for det kommende år
Årsmødet vil arbejde med at planlægge en arbejdsplan for det kommende år, og der vil blive valgt et nyt forretningsudvalg og nye faglige sekretærer. Derudover vil der blive arbejdet med udtalelser, temapapirer og principprogram. Der er fra hovedbestyrelsens side lagt op til at arbejdsplanen vil fokusere på lokal organisering, overenskomstforhandlinger og kommunikation.

Vi orienterer løbende om årsmødet
Er du forhindret i at deltage på årsmødet og vil du gerne holde dig opdateret? Så læs mere på pls.dk og facebook-siden ‘Pædagogstuderendes Landssammenslutning’, hvor der løbende opdateres med de vigtigste historier fra PLS’ årsmøde.

Se flere billeder fra årsmødet

pls help

Hjælp når du har brug for det...

Dit medlemskab sikrer dig, at du har et sted at gå hen, hvis du har brug for råd og vejledning. Vores sekretariat hjælper studerende med problemer på uddannelsesinstitutionen såvel som i praktikperioden.

Læs mere

nyt gennemsigtig pls

Nyheder for pædagogstuderende

Læs seneste nyt fra pædagoguddannelsen samt vigtige informationer fra PLS' sagsbehandler.

Læs mere